Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
92 DOKTOR MOREAUS Ø.
Min abeagtige Ledsager travede af Sted ved
min Side med nedhængende Hænder og fremskudt
Underkæve. Jeg gad nok vide, hvor megen
Hukommelse han havde. »Hvor længe har du været
her paa Øen?« spurgte jeg.
»Hvor længer« sagde han. Jeg gentog mit
Spørgsmaal, og han strakte tre Fingre til Vejrs.
Denne Skabning var ikke stort bedre end enldiot.
Jeg forsøgte paa at finde ud af, hvad han mente
dermed, men det lod til, at mine Spørgsmaal kedede
ham. Efter at jeg endnu et Par Gange havde spurgt
ham om noget, forlod han mig pludselig og sprang
til Vejrs efter en Frugt, der hang ned fra et Træ.
Han rev en Haandfuld tornede Bælge af og gik
videre, gumlende paa deres Indhold. Jeg lagde
Mærke dertil med en vis Tilfredsstillelse, thi her
var i det mindste et Vink om noget Spiseligt. Jeg
prøvede at rette nogle flere Spørgsmaal til ham,
men hans pludrende, rappe Svar var som Regel
fuldstændigt meningsløse. Nogle faa passede, men
andre var helt papegøjeagtige.
Jeg var saa optaget af disse Særegenheder, at
jeg næppe lagde Mærke til den Sti, som vi fulgte.
Snart efter naaede vi nogle helt brune og forkullede
Træer og kom saa ud paa en aaben Plet, hvor
Jorden var bedækket med en gulhvid Skorpe, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
