Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ellevte Kapitel.
Loven.
l)erpua rørte noget Koldt ved min Haand.
Jeg foer voldsomt sammen og saa tæt ved mig en
utydelig, blegrød Tingest, der mere lignede et
flaaet Barn end nogetsomhelst andet i Verden.
Dette Væsen havde aldeles et Dovendyrs
godmodige men frastødende Ansigtstræk, den samme
lave Pande og langsomme Bevægelser. Efterhaanden
som jeg vænnede mig til det svage Lys, kunde
jeg tydeligere skælne mine Omgivelser. Den lille,
dovendyragtige Skabning stod og stirrede paa mig.
Min Fører var forsvunden.
Jeg befandt mig i en snæver Gang mellem
høje Lavamure — en Revne, der havde dannet sig
i Lavaens ujævne Strøm — og paa begge Sider
var der stablet sammenfiltrede Dynger af Tang,
Palmeblade og Siv op mod Klipperne, hvorved
der dannedes nogle tarvelige Huler, i hvis Indre
et uigennemtrængeligt Mørke herskede. Vejen, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
