Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LOVEN. 07
»Det er et Menneske. Han maa lære Loven.«
Jeg begyndte nu at skælne en endnu mørkere
Genstand inde i Mørket, det svage Omrids af en
sammenkrøben Skikkelse, Saa lagde jeg Mærke til,
at to nye Hoveder formørkede Døraabningen. Jeg
greb fastere om min Stok. Væsenet i Mørket gentog
med lydeligere Stemme: »Sig Ordene.« Jeg havde
overhørt dets sidste Bemærkning. »Ikke gaa paa
alle fire; det er Loven.« gentog det i en syngende
Tone.
Jeg tav forbløffet. »Sig Ordene,« gentog Abe
Manden og Skikkelserne i Døren med en truende
Klang i Stemmerne. Jeg indsaa, at jeg var nødt
til at gentage denne idiotiske Sætning. Og saa
begyndte den mest fjollede Ceremoni. Stemmen i
Mørket istemte et vanvittigt Litani, Linie for Linie.
og jeg og de Øvrige gentog det. Medens de gjorde
det, rokkede de fra Side til Side og daskede sig med
Hænderne paa Knæene, og jeg fulgte deres
Eksempel. Jeg kunde have indbildt mig, at jeg allerede
var død og i en anden Verden. Den mørke Hytte,
| disse groteske, utydelige Skikkelser, hist og her
bestraalede af et svagt Lysskær, og allesammen
: rokkende og syngende i Kor:
»Ikke gaa paa alle fire; det er Loven. Er vi
ikke Mennesker ?«
Wells: Døktor Moreaus Ø.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
