Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
OREBAUS Ø.
ning i Krogen bøjede sig forover. »Ikke løbe paa
alle fire; det er Løven. Er vi ikke Mennesker?
f sagde han, strakte en løjerlig vanskabt Klo frem
o0 øreb mine Fingre. Det saa næsten ud som en
Hjorteklov, der var lavet om til Kløer. Jeg kunde have
skelse og Smærte. Væsenet strakte
hylet af Øverr
Ansigtet frem og kiggede paa mine Negle, og ved
5 S
Lysskæret fra Hyttens Aabning saa jeg med
Væmmelse, at det hverken var et Menneskes eller et
Dyrs Ansigt, men kun et Virvar af graa Haar med
tre mørke, buede Fremspringninger, som betegnede
ø
5
Øjnenes og Mundens Plads.
»Han har smaa Negle,« mumlede dette
uhyggelige Væsen i sit lange Skæg. »Det er godt.
Mange er belemrede med lange Negle.«
Han lod min Haand falde, og instintmæssigt
greb jeg min Stok. »Spis Rødder og Urter — det
er Hans Villie,« sagde Abe-Manden.
Jeg er Lovsigemanden,« sagde den graa
Skikkelse. »Herhen kommer alle de, som er nye,
for at lære Loven. Jeg sidder i Mørket og
fremsiger Loven.«
»Det er sandt,« sagde et af Dyrene i
Døraabningen.
»Der er slemme Straffe for dem, ’som bryder
Loven. Ingen kan undslippe.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
