Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I20 DOKTOR MOREAUS Ø.
Menneske, som De kaldte det, alligevel ikke er
andet end Pumaen?« spurgte Moreau. Han havde
ført mig ind i det rædselsfulde indre Værelse, for
at jeg kunde forvisse mig om, at der intet
Menneske fandtes der.
»Det er Pumaen,« svarede jeg, »endnu i Live,
men saa sønderflænget og lemlæstet, atjeg haaber,
jeg aldrig mere faar noget levende Væsen at se
i en lignende Tilstand. Af alle de
nederdrægtige —«
»Ja Tak, det kan være det samme,« sagde
Moreau. »Skaan mig i det mindste for Deres
Uerfarenheds Forfærdelse. Der var en Tid, da
Montgomery sagde noget lignende. De indrømmer
altsaa, at det er Pumaen. Ti saa stille, mens jeg
aflirer min fysiologiske Forelæsning for Dem.« Og
derpaa begyndte han straks at forklare mig sin
Livsgærning i en Tone som én Mand, der keder
sig inderligt, men efterhaanden talte han sig dog
en Smule varm. Hans Fremstilling var særdeles
letfattelig og overbevisende. Af og til fik hans
Stemme en let sarkastisk Klang. Det varede ikke
længe, førend jeg følte mine Kinder gløde af
Skam over den Stilling, hvori jeg havde bragt
baade ham og mig selv.
De Skabninger, som jeg havde set, var ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
