Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1
MENNESKEFABRIKATION.
129
til Smærte. Med Hensyn til Menneskene — jo mere
intelligente de bliver, desto mere Intelligens vil de
anvende til at sørge for deres eget Vel, og desto
mindre vil de behøve Smærtens Svøbe til at holde
dem borte fra Farer. Jeg har endnu aldrig hørt om
en unyttig Ting, hvis Eksistens ikke før eller senere
blev udslettet af Tingenes Udvikling. Har De maaske?
Og Smærte bliver efterhaanden unødvendig.
Fremdeles er jeg en religiøs Mand, Prendick,
som ethvert fornuftigt Menneske maa være. Maaske
jeg bilder mig ind, at jeg kender mere til
Ska
berens Veje end De — thi jeg har søgt hans Love
paa min Maade liele mit Liv, medens De, efter
hvad jeg hører, har samlet Sommerfugle. Og jeg
siger Dem, Glæde og Smærte har intet at gøre
med Himlen eller Helvede. Glæde og Smærte —
pyh! Hvad Forskel er der paa en Theologs
Ekstase og en Mahomedaners Hurier — undtagen at
disse er forstaaeligere? Den Vægt, som Mænd og
Kvinder lægger paa Glæde og Smærte, Prendick,
er Dyrets Mærke paa dem, Mærket af Dyret, fra
hvilket de nedstammer. Smærte! Smærte og Glæde
— de eksisterer kun for os, saa længe vi kravler
i Støvet ....
Naa, ser De, jeg fortsatte altsaa mine
Undersøgelser ad den Vej, som de selv førte mig ind
Welis: Doktor Moreaus Ø, 9
|
|
|
ä
|
|
g
i
i
i
|
3
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
