Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
O
+
DYREFOLKENE. I43
imidlertid ikke saa paalidelige. En Række
Sætninger, som de kaldte Loven — jeg havde allerede
hørt dem opramse — kæmpede i deres Sjæle med
deres dyriske Naturs indgroede, stadig oprørske
Lyster. Denne Lov gentog de bestandigt, hørte jeg,
og — brød den ligesaa bestandigt. Baade
Montgomery og Moreau var særligt omhyggelige for,
at de ikke skulde komme til at smage Blod. De
frygtede for de uundgaaelige Erindringer, som denne
Smag maatte vække.
Montgomery fortalte mig, at Ærbødigheden
for Loven blev løjerligt svækket, naar Mørket faldt
paa, især hos Dyrefolkene af Katteslægten; paa den
Tid af Døgnet var Dyret i dem stærkest;
æventyrlige Lyster vaagnede i dem ved Tusmørkets
Frembrud; da vovede de Ting, som de aldrig
syntes at drømme om ved højlys Dag. Det var
ogsaa Grunden til, at jeg var bleven forfulgt af
Leopard-Manden Aftenen efter min Ankomst. Men
i hin første Periode af mit Ophold paa Øen brød
de kun Loven i Smug og naar det var bleven mørkt;
om Dagen var der almindelig Ærbødighed for dens
talrige Forbud.
Og her kan jeg maaske indskyde nogle faa
almindelige Meddelelser om Øen og Dyrefolkene.
Øen, som var af uregelmæssig Skikkelse, lav, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
