Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DYREFOLKENE. I45
mandlige og udsatte for megen hemmelig
Forfølgelse til Trods for, at Loven paabød Monogami.
Det vilde være mig umuligt at give en
detailleret Beskrivelse af disse Dyrefolk — mit Øje er
ikke øvet i at lægge Mærke til Detailler — og
desværre kan jeg ikke tegne. Maaske det mest
slagende Træk i deres hele Ydre var Misforholdet
mellem disse Væseners Ben og Længden af deres
Krop; og alligevel — saa relativ er vor Opfattelse
af Ynde — vænnede mit Øje sig til deres
Skikkelser, og tilsidst delte jeg endogsaa deres
Overbevisning om, at mine egne lange Laar var stygge.
En anden Ejendommelighed ved dem var Hovedets
Luden og Rygradens klodsede og umenneskelige
Foroverbøjning. Selv Abe-Manden savnede den
indadbøjede Krumning i Ryggen, der gør
Menneskeskikkelsen saa yndefuld. De Fleste havde kluntede,
fremspringende Skuldre, og deres korte Underarme
hang kraftesløse ned langs deres Sider. Kun faa af
dem var behaarede i nogen iøjnefaldende Grad —
i det mindste ikke førend under Slutningen af mit
Ophold paa Øen.
Den Vanskabthed, som dernæst faldt mest i
Øjnene, fandtes i deres Ansigter; disse havde
næsten alle fremstaaende Kæver, hæslige Øren,
Store og fremspringende Næser, var meget lodne
Wells: Døktor Moreaus Ø. 10
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
