Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DYREFOLKENE, 147
] Begyndelsen havde jeg en gysende Rædsel
for disse Dyr og følte altfor tydeligt, at de ikke
var andet end Dyr, men uden at jeg selv vidste
af det, vænnede jeg mig lidt efter lidt til dem, og
desuden havde Montgomerys Optræden ligeoverfor
dem en vis Indflydelse paa mig. Han havde levet
iblandt dem saa længe, at han næsten var kommen
til at betragte dem som almindelige menneskelige
Væsener, og hans Fortid i London stod nu for
ham som et herligt, men uvirkeligt Liv. Kun een
Gang om Aaret eller saa rejste han til Arica for
at gøre Forretninger med Moreaus derboende
Agent, en Mand, som handlede med Dyr. I
denne lille Kystby, der bebos af halvblods
Spaniere, kunde han næppe træffe særligt smukke
Mennesketyper. Sømændene om Bord paa Skibet,
sagde han mig, forekom ham i Begyndelsen ligesaa
sælsomme, som Dyremenneskene forekom mig —
han syntes, at de havde unaturligt lange Ben,
flade Ansigter og fremspringende Pander, at de
var mistænksomme, farlige og følelsesløse. Han
holdt rent ud sagt ikke af Mennesker. Mig var han
kommen til at synes om, troede han, fordi han
havde frelst mit Liv.
Allerede den Gang mente jeg at kunne mærke,
at han havde en hemmelig Forkærlighed for nogle
10%
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
