Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DYREFOLKENE. 149
gomery behandlede ham godt eller daarligt, var
der intet, M’ling elskede saa meget, som at være
i sin Herres Nærhed.
Jeg har sagt. at jeg vænnede mig til
Dyrefolkene, at tusind Ting, som i Begyndelsen havde
forekommet mig unaturlige og frastødende, hurtigt
blev naturlige og almindelige for mig. Jeg antager,
at alting her iLivet faar sit Udseende af det Skær,
som vore Omgivelser 1 Almindelighed kaster paa
det. Montgomery og Moreau var altfor
ejendommelige Individer til, at de kunde bidrage til at holde
mit almindelige Billede af Menneskeheden friskt.
Stundom kunde jeg se en af de klodsede
OkseSkabninger, som havde roet Baaden, traske tungt
gennem Krattet, og gribe mig i at spørge mig
selv og gøre kraftige Forsøg paa at erindre, hvori
han adskilte sig fra en eller anden virkeligt
menneskelig Arbejdsmand, som sjokkede hjemad fra sit
Dagværk; eller jeg fik Øje paa
Ræve-BjørneKvindens snedige, lumske Fjæs med dets
mærkværdigt menneskelige Udtryk af listig Opfindsomhed
og bildte mig endogsaa ind, at jeg havde truffet
det før i en eller anden Gyde i en stor By.
Alligevel fik jeg af og til et Glimt af det
Dyriske at se paa en aldeles utvivlsom og unægtelig
Maade. En grim Mand, tilsyneladende en
skrut
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
