Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HVORLEDES DYREFOLKENE SMAGTE BLOD. 157
til sig selv. Derpaa vedblev han efter en Pavse:
»Jeg gjorde en Dumhed forleden Dag. Min Tjener ...
jeg viste ham, hvordan han skulde bære sig ad med
at flaa og koge en Kanin. Løjerligt nok ....jeg
saa ham slikke sine Fingre .... det faldt mig slet
ikke ind ....«
Saa tilføjede han: »Vi maa sætte en Stopper
for dette. Jeg maa fortælle det til Moreau.«
Paa hele Hjemvejen havde han ikke Tanke
for andet.
Moreau tog Sagen endnu alvorligere end
Montgomery, og jeg behøver næppe at sige, at jeg blev
smittet af deres øjensynlige Forfærdelse. »Vi maa
statuere et Eksempel,« sagde Moreau. »Jeg for
mit Vedkommende tvivler aldeles ikke om. at
Leopard-Manden er Synderen. Men hvorledes kan
" vi bevise det? Gid De havde holdt Deres Lyst til
Kødmad i Tømme, Montgomery, og ikke indladt
Dem paa den Slags fristende Nyheder. Det kan
maaske bringe os i en slem Knibe.«
»Jeg var et dumt Asen,« svarede Montgomery.
»Men gjort Gærning staar ikke til at ændre. Og
De gav mig jo selv Lov til det, ved De nok.«
»Vi maa straks se at faa det afgjort,« sagde
Moreau. »Jeg haaber, at vi kan stole paa M’lling,
hvis der skulde hænde noget?«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
