Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
158 DOKTOR MOREAUS Ø,
» Jeg er ikke ganske sikker paa M’ling,« svarede
Montgomery. »Og jeg burde da vel kende ham.«
Samme Eftermiddag begav Moreau,
Montgomery, jeg og M’lling os tværs over Øen paa
Vejen til Hytterne i Kløften. Vi tre var bevæbnede.
Mlling bar den lille Økse, som han brugte til at
hugge Pindebrænde med, og et Stykke
Staaltraadstov. Moreau havde et stort Horn i en Rem over
Skulderen. »Nu skal De se en Forsamling af
Dyrefolkene,« sagde Montgomery. »Det er et smukt
Syn.« Moreau mælede ikke et Ord paa hele Vejen,
men hans kraftige Ansigt med de hvide Haar bar
Præg af en barsk Bestemthed.
Vi overskred Kløften, gennem hvilken den
hede, dampende Bæk løb, og fulgte den bugtede
Sti gennem Rørene, indtil vi naaede en udstrakt
Plads, hvor Jorden var bedækket med et tykt Lag
af et gult Pulver, der formodentlig var Svovl.
Hinsides den sivbevoksede Bred kunde vi se det
blinkende Hav. Snart efter kom vi til et Slags
lavtliggende naturligt Amfitheater, og her gjorde vi
alle fire Holdt. Saa blæste Moreau i Hornet og
vakte den tropiske Eftermiddag af sin tavse
Slummer. Han maa have haft kraftige Lunger. Den
tudende Klang og dens Genlyd steg og steg og
lød tilsidst aldeles øresønderrivende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
