Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HVORLEDES DYREFOLKENE SMAGTE BLOD. I509
»Puh!« sagde Moreau og lod Instrumentet igen
falde ned ved sin Side.
Et Øjeblik efter lød der en Bragen inde mellem
de gule Rør og Klangen af Stemmer fra det tætte,
grønne Krat, der betegnede den Sump. gennem
hvilken jeg var løbet den foregaaende Dag.
Derefter viste Dyrefolkenes groteske Skikkelser sig paa
tre eller fire Steder langs Randen af den
svovlbestrøede Slette og skyndte sig henimod os. Jeg
kunde ikke værge mig mod, at det løb mig koldt
ned ad Ryggen, da jeg saa dem een for een komme
travende frem mellem Træerne eller Rørene og
sjokke henover det varme Støv. Men Moreau og
Montgomery stod ganske rolige, og jeg maatte
naturligvis holde mig til dem. Den Første, der
ankom, var Satyren, der, skønt han kastede Skygge
og sparkede op i Støvet med sine Hove, saa
underligt uvirkelig ud; efter ham traadte et klodset
Uhyre ud fra Rørene — en Blanding af Hest og
Næsehorn, som gik og tyggede paa et Straa;
derefter kom Svine-Kvinden og to Ulve-Kvinder til
Syne; dernæst Ræve-Bjørne-Heksen med sine røde
Øjne i sit spidsnæsede, røde Fjæs, og derpaa flere
andre — alle i ivrig Hast. Da de kom nærmere,
begyndte de at bøje sig ydmygt for Moreau og —
uden at tage mindste Hensyn til hverandre — at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
