Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HVORLEDES DYREFOLKENE SMAGTE BLOD. 165
Lyden af det. Saa kom Leopard-Manden luskende
ud fra Rørene, bøjende sig helt ned mod Jorden
og forsøgende at slutte sig til Kredsen bagved
Moreaus Ryg. Den Sidste af Dyrefolkene, der
ankom, var den lille Abe-Mand. De Dyr, der var
komne tidligere, og som nu var varme og trætte
af at krybe i Støvet, tilkaste
e ham arrige Blikke.
Hold op,« sagde Moreau med sin bestemte,
lydelige Røst, og Dyrefolkene holdt inde med deres
Tilbedelse og satte sig ned paa deres Bagdele.
Hvor er Lovsigemanden?« spurgte Moreau, og
det haarede, graa Uhyre bøjede sit Ansigt ned mod
Jorden.
»Sig Ordene,« sagde Moreau, og øjeblikkeligt
kastede hele Forsamlingen sig paa Knæ og begyndte
paany at synge deres sælsomme Litani, mens de
svajede fra Side til Side og daskede i Svovlstøvet
med IHænderne.
Da de naaede: »Ikke æde Kød eller Fisk; det
er Loven,« strakte Moreau sin magre, hvide Haand
i Vejret. »Stop|« raabte han, og de tav allesammen
bumstille.
Jeg tror, at de alle vidste og frygtede, hvad
der skulde komme. Jeg betragtede deres underlige
Ansigter. Da jeg saa deres ynkelige Holdning og
den lønlige Frygt i deres skinnende Øjne, undrede
Wells: Døktor Moreaus Ø. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
