Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HVORLEDES DYREFOLKENE SMAGTE BLOD. 169
bragede, mens Dyrefolkene kom styrtende til. Det
ene Ansigt efter det andet viste sig.
»Dræb det ikke, Prendick,« raabte Moreau.
»Dræb det ikkel« Og jeg saa ham foroverbøjet
bane sig Vej mellem de store Bregners Blade.
Et Øjeblik efter havde han jaget
Hyæne
Svinet bort ved nogle Slag med Piskeskaftet, og
han og Montgomery holdt de ophidsede kødædende
Dyrefolk, i Særdeleshed Mling, tilbage fra det
endnu skælvende Legeme. Det haarede, graa
Væsen kom hen og snuste til Liget under min
Arm. De andre Dyr puffede mig hid og did i
deres dyriske Iver for at komme nærmere og se
det altsammen.
»Men for Satan, Prendick!« sagde Moreau.
»Jeg havde Brug for ham.«
»Det gør mig ondt,« sagde jeg, skønt det slet
ikke var Tilfældet. »Det var en øjeblikkelig
Indskydelse.« Jeg følte mig helt mat af Anstrængelse
og Spænding. Jeg vendte mig om, banede mig Vej
gennem Trængselen af Dyrefolkene og gik alene
op ad Skrænten op mod den højereliggende Del
af Pynten. Jeg hørte Moreau raabe nogle Ordrer
til de tre hvidklædte Okse-Mænd, hvorpaa disse gav
sig til at slæbe Offeret ned mod Vandet.
Nu var det let nok for mig at finde Ensomhed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
