Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MONTGOMERYS »BLAA MANDAG«. I95
»Fanden tage mig!« udbrød han, rejste sig
vaklende og greb Kognaksflasken. En rent
instinktmæssig Forstaaelse af, hvad han havde i Sinde,
foer igennem mig som etLyn. »De giver ikke det
Dyr Spiritus!« sagde jeg, idet jeg Sprang op og
traadte henimod ham.
»Dyr!« gentog han. »De kan selv være et Dyr.
Han drikker sin Snaps som et Kristenmenneske. At
Vejen, Prendick.«
»For Guds Skyld — « sagde jeg.
»Af Vejen!« brølede han og trak pludselig
sin Revolver frem.
»Godt, som De vil,« svarede jeg og traadte
til Side. Jeg havde halvvejs i Sinde at kaste mig
over ham, idet han lagde Haanden paa Dørgrebet,
men Tanken om min ubrugelige Arm afholdt mig
derfra. »De har gjort Dem selv til et Dyr. Gaa De
blot hen og søg Dyrenes Selskab.«
Han rev Døren op og stod med Ansigtet
vendt halvt imod mig imellem det gule Lampelys
og Maanens blege Skær; hans Øjehuler saa ud
som sorte Klatter under hans korte, tykke
Øjenbryn. »De er en højtidelig Stivstikker, Prendick,
et dumt Asen! Altid er der noget, som De er
bange for, eller noget, som De bilder Dem ind.
Nu staar vi ved Begyndelsen til Enden. I Morgen
%
13
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
