Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NOKTOR MOREAUS Ø.
i Indelukket, hvor Moreau laa ved Siden af sine
sidste Ofre — Jagthundene, Lamaen og nogle
andre stakkels Dyr — med sit svære Ansigt, der
var roligt selv efter hans frygtelige Død, og sine
barske Øjne, som stod aabne og stirrede paa den
døde, hvide Maane deroppe. Jeg satte mig paa
Kanten af Afløbsrenden og begyndte at overveje
mine Planer, med Blikket fæstet paa den
uhyggelige Dynge Kvas med dens sølvhvide Lys og
spøgelseagtige Skygger.
Næste Morgen vilde jeg samle nogle
Levnedsmidler i Jollen, stikke Id paa Ligbaalet her, og
saa paany ro ud paa det øde, aabne Hav. Jeg
følte, at der ingen Redning var for Montgomery —
at han i Virkeligheden var halvvejs beslægtet med
disse Dyrefolk og ikke egnede sig til at leve i det
menneskelige Samfund. Jeg ved ikke, hvor længe
jeg sad der og udkastede Planer. Det har
formodentlig varet omtrent en Timestid. Sau blev
min Tankegang afbrudt ved, at Montgomery vendte
tilbage til Egnen omkring Huset. Jeg hørte Hyl af
mange Struber, ’forvirrede, jublende Raab, Hujen,
Skraalen og ophidsede Hvin; de syntes at nærme
sig Strandbredden og standse helt nede ved
Vandkanten. Spektaklet steg og sank; jeg hørte tunge
Slag og Brag af Træ, der splintredes, uden at det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
