Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ALENE BLANDT DYREFOLKENE. 211
tiligemed Økserne stukne ind i Bindet om min
Arm. Jeg længtes efter at være alene for at tænke
over den Stilling, hvori jeg nu befandt mig.
En frygtelig Omstændighed, som først netop
begyndte at gaa op for mig, var, at paa hele Øen
var der nu ikke et sikkert Sted, hvor jeg kunde
være alene og trygt kunde hvile eller sove. Jeg
havde samlet Kræfter i en forbavsende Grad siden
min Ankomst til Øen, men jeg var endnu tilbøjelig
til at blive nervøs og synke sammen under stærkt
Tryk. Jeg følte, at jeg burde gaa tværs igennem
Øen, sætte mig paa en god Fod med Dyrefolkene
og sikre mig deres Tillid. Men Modet svigtede mig.
Jeg vendte tilbage til Stranden, drejede mod Øst
forbi det brændende Indelukke og styrede Kaasen
mod et Sted, hvor en lav Odde af Koralsand løb
ud mod Revet. Her kunde jeg sætte mig ned og
tænke, med Ryggen til Havet og Ansigtet vendt
mod eventuelle Forsøg paa Overrumpling. Og der
sad jeg med Hovedet støttet paa Knæene, mens
Soølen brændte paa min Isse, og Frygten voksede
i mit Indre, mens jeg spekulerede paa, hvorledes
jeg skulde opholde Livet, indtil Frelsens Time slog
— hvis jeg da nogensinde blev frelst. Jeg søgte at
overskue hele Situationen saa roligt jeg kunde,
u
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
