Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
214 DOKTOR MOREAUS Ø.
af deres Fagter og Udseende at danne mig en
Mening
om, hvilket Indtryk Moreaus og
Montgomerys Død og Ødelæggelsen af Smærtens Hus
havde gjort paa dem. Nu ved jeg, hvor taabelig
min Fejghed var. Havde jeg vist mig ligesaa modig
som om Morgenen og ikke ladet Grublerierne i
Ensomheden nedbryde min Kækhed, kunde jeg have
grebet Moreaus herreløse Scepter og hersket over
Dyrefolkene. Men nu forspildte jeg selv Lejligheden
og sank ned til at være slet og ret Fører blandt
mine Ligestillede.
Ved Middagstid kom nogle af dem og satte
sig paa Hug i det varme Sand for at sole sig.
Sultens og Tørstens bydende Stemmer overdøvede
nu min Frygt. Jeg traadte frem fra Buskadset og
gik med Revolveren i Haanden ned mod. disse
siddende Skikkelser. En af dem — en Ulve-Kvinde
— vendte Hovedet og gloede paa mig, og derefter
gjorde de Andre det samme. Ingen gjorde Mine til
at rejse sig eller hilse mig. Jeg følte mig for svag
og for træt til at hævde min Overlegenhed mod saa
mange og lod Øjeblikket glide mig ud af Haanden.
»Jeg trænger til Føde,« sagde jeg i en næsten
undskyldende Tone, idet jeg traadte nærmere.
»Der er Føde i Hytterne,« sagde en
Okse
Vildsvine-Mand dorskt og uden at se paa mig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
