Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DYREFOLKENES TILBAGEFALD. 217
imidlertid til Forstaaelse af, hvad der var sket —
akkurat saa meget, at jeg kunde standse min Finger,
der allerede laa paa Revolverens Aftrækker.
»Hvem er det?« hviskede jeg hæst, stadig
pegende med Revolveren henimod Væsenet.
»Mig, Herre.«
»Hvem er du?«
»De siger, at der er ingen Herre nu. Men jeg
ved det bedre, jeg ved det bedre. Jeg kastede
Ligene i Vandet, o du som gaar ud i Søen —
Ligene af dem, du dræbte. Jeg er din Slave,
Herre.«
»Var det dig, jeg mødte nede paa Stranden?«
spurgte jeg.
»Det var mig, Herre.«
Denne Skabning var mig øjensynligt tro, thi
den kunde jo have overfaldet mig, medens jeg sov.
»Det er godt,« sagde jeg og strakte Haanden ud
til et nyt slikkende Kys. Saa begyndte det at gaa
op for mig, hvilken Gavn jeg kunde have af dens
Nærværelse, og mit Mod steg. »Hvor er de Andre?«
spurgte jeg.
»De er gale. De er Tosser,« sagde
HundeManden. »De sidder nu histovre og taler sammen.
De siger: »Herren er død; den Anden med Pisken
er død. Han, som gik ud i Søen, er — hvad vi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
