Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DYREFOLKENES TILBAGEFALD. 235
af al Magt at finde en Udvej fra denne ene, sidste
Vanskelighed. Stundom hengav jeg mig til vilde
Udbrud af Raseri og huggede et eller andet
ulykkeligt Træ til Splinter i min uudholdelige Ærgrelse.
Men der faldt mig intet Middel ind.
Saa kom der tilsidst en Dag, en vidunderlig
Dag, som jeg tilbragte i Henrykkelse. Jeg fik Øje
paa et Sejl mod Sydvest — et lille Sejl, ligesom
en lille Skonnerts — og øjeblikkeligt stak jeg Ild
paa en stor Dynge Kvas, blev staaende ved Siden
af og spejdede, til Trods for Baalets og
Middagssolens Hede. Hele Dagen holdt jeg Øje med Sejlet
uden at spise eller drikke, saa at det tilsidst
svimlede for mig. Dyrene kom og gloede paa mig.
syntes at undre sig, og gik bort igen. Fartøjet var
endnu langt borte, da Aftenens Mørke opslugte det,
men hele Natten arbejdede jeg med at holde Baalet
i Brand, og Dyrenes forundrede Øjne skinnede ud
fra Mørket. Ved Daggry var Sejlet kommen
nærmere, og jeg kunde se, at det var en lille Baads
snavsede, firkantede Sejl. Mine Øjne var saa trætte
af at spejde, at mit Syn næsten svigtede mig. To
Mænd sad i Bunden af Baaden, den ene i Boven
og den anden ved Roret. Men Baaden sejlede saa
løjerligt; den blev ikke holdt ordentligt op iVinden.
men girede og drev af.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
