Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
236 DOKTOR MOREAUS Ø.
Efterhaanden som det blev lysere, gav jeg mig
til at vifte til dem med den sidste Pjalt af min
Trøje; men de lagde ikke Mærke til mig og blev
siddende med Ansigterne vendte mod hinanden.
Jeg gik ud paa den yderste Spids af den lave
Odde, gestikulerede og raabte. Der kom intet Svar;
Baaden fortsatte sin meningsløse Kurs og nærmede
sig Bugten langsomt, ganske langsomt. Pludselig
fløj en stor, hvid Fugl op fra Baaden, men ingen
af Mændene rørte sig eller syntes at lægge Mærke
til den. Den kredsede rundt og kom saa svævende
ind over mit Hoved med sine stærke Vinger
udspredte.
Saa holdt jeg op med at raabe, satte mig ned
ude paa Pynten, støttede Hovedet i Hænderne og
stirrede. Langsomt, langsomt drev Baaden forbi
mod Vest. Jeg kunde være svømmet ud til den,
men en ubestemt, kold, navnløs Frygt holdt mig
tilbage. Om Eftermiddagen førte Floden den ind
paa Land, og den stødte paa Grund omtrent
halvandet hundrede Alen Vest for Ruinerne af
Indelukket.
Mændene i den var døde — havde været
døde saa længe, at deres Lig faldt fra hinanden,
da jeg væltede Baaden om paa Siden og trak
dem ud. Den ene af dem havde rødt, purret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
