Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - «— En sky saa stor som en haandbred» - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
25
VI.
Ute holdt det saavidt paa at bli skikkelig dag da
klokken vækket. Ør og vansøvd tumlet Peder ut av
sengen og stanste ringingen. Hvert lem kj endtes
tungt som bly. Susie snudde bare paa hodet og sov
videre. Hun laa med begge hænder stukket under
venstre kind; ut av høire haand stak et par perler
fram. Det høire kind lyste i rødt, og saa ut som
om hun lo. For ikke at gjøre støi tok Peder skoene
og sokkene i haanden og gik ned barføt.
I kjøkkenet brændte det i ovnen; kaffekjelen var
sat paa. Døren til morens kammers stod halvaapen;
han gik dit og glyttet ind. Moren var gaat allerede.
Ute gik et fersk duggfar til hønsehuset. Peder
fulgte det helt fram, fandt ingen der og gik til
stalden. Paa dørstokken blev han staaende og lytte:
«E du her, mor?» kaldte han lavt.
En ældre, litt foroverbøid kvinde, med en kurv
paa armen, kom ut av et spiltaug. Ansigtet vilde
set vakkert ut, var det ikke for det drag av
græmmelse som laa rundt munden. Hun saa paa sønnen
og smilte, og det var som naar sol titter ut paa
mørk himmel, — draget blev borte.
«Du e tile ute.» Han gik ind i det første
spil-tauget og begyndte at fore hestene.
«Kor du helt til henne inat? Du va saa lengje
borte?«
«E va bort hos han Hans saa snaapast.» Peder
drev paa med sit.
«Kor di staaka dar?»
«Da glømt eg aa spør ette.» Han gik ind i næste
spiltauget. «Eg førstod da saan paa’n at di tænkt
seg hit snart.))
Moren kom til spiltauget Peder stod oppe i:
«Da henna her vel nokka!» Hun hørtes glad i
maalet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
