Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - «Hans navn skal kaldes Immanuel» - X
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
120
kunde hun hænge en vassbøtte i kroken. En stund
gik hun og lurte paa om ikke engelen sov i tommen
om natten.
Nu saa hun sig om efter ham, og følte ham med
engang, og saa var det bra igjen. Hun stod op,
saa sig i Speilet og flidde baaret, og gik ind til
faren.
Der gav hun sig til at lete efter noe hun ikke
straks kunde finde; og hele tiden med ansigtet
vendt fra ham. Om en stund snakket hun — det
hørtes ut som noe der pludselig randt hende i
tankende, noe hun undres paa:
»Tror du ikke du skulde gaa til skrifte?)) Hun
bøide sig og plukket op en fille: «Faa kommunion?
––––Jeg kan godt snakke til Fader Williams hvis
du vil det?»
«End du selv?» Tonen var irritabel.
«Jeg?»
«Trænger ikke du at skrifte kanskje?» sa faren
truende.
((Jeg kan trænge mye, jeg; det mankerer visst
ikke paa det,» tilstod hun ydmygt, men kom straks
igjen med det andre: ((Tror du ikke du kunde taale
at vi fik dig til kirken? Jeg og Charley kunde bære
dig?»
«Høh, Charley! Han er ute paa farmen.))
«Nei, jeg spør bare.«
«Han var her igaar.))
((Derfor kan han vel komme idag?))
«Det kan han slet ikke. Han har andet at gjøre.«
«Jeg sa, hvis han kommer,)) paastod Susie freidig.
«Vi skulde greie det fint.))
«Du er saa gruelig jaalete!))
«Jeg er datter din!» lo hun ertende.
Faren sa ikke mer; det hørtes ut som han var
for sær til at kjækle længer. Susie stelte og puslet
et grand til, tok fillen med sig og gik ut.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
