- Project Runeberg -  Den signede dag /
188

(1931) [MARC] Author: Ole Edvart Rølvaag
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mot Golgata - I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

188

Presten tok op Tønset’ns bemerkning:

«De vanket viden om, det er sandt; dog maa vi
ikke tro, at folket i Norge paa den tid var gjævere
end nu; det er det nye de slog ind paa. det uhørte,
som falder i øinene. Men den store hop sat hjemme
med grautfatet mellem knærne; synet hos dem søkte
ikke længer. Den del av ætten vor har altid været
den talrikestel Saan herover ogsaa. Hos os er det
det slags folk som sætter præg paa alt vort stel.»
En bitter tone holdt paa at arbeide sig op i den
rolige stemmen; han la høire ben over venstre og
fingret med urkjeden.

«Og som med os her, var det vel med folket i
Norge dengang; der var dem hos hvem trangen til
stortak og daad ikke kunde kues. Naar vaaren
kom og la guld i blaa fjeld, og baaren smaasang
for landvind sbrisen, heiste de seil og stod ut fjorden;
bakenfor stod fjeldene taust og stængte; foran laa
havet, vidaapent og lokket med bølgesus og eventyr.
Der var ingen anden vei at ta, da som nu.»

Av og til saa han op; de graa øinene lette rolig
i ansigtene. «Enestaaende i al historie er disse
eventyrfærder av haardbarkete mænd. Mye stygt og
raatt fulgte sagtens med, men aldrig, det jeg vet, har
mands mot spændt mot høiere bjelker. Vi gjør vel
i at mindes det.»

Peder traf til at staa likeoverfor presten.
Uvilkaarlig sprang ordene ham av munden:

«Hvad fik de saa utrettet?«

Presten taug og lekte med kjeden. Det blev en
stund før han saa op; da laa tilbaketrængt heftighet
i ordene:

«Der har du arvelod at hæve; din uavviselige
pligt blir det, at se hvad du kan redde. Et
tradi-Honsløst folk er dødsdømt!* Ordene lød som en
profeti. Og roligere, men med stille glød gav han sig
til at skildre vikingetogene, fulgte færdene i vester-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 20:18:47 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dsd1931/0190.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free