Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - «Fader, forlat dem —!» - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
262
Ved bordet sat Fader Williams, i grøn slobrok
sterkt brunet av ælde.
Presten indbød ham til at ta plass.
Peder møtte øinene hans og blev staaende.
— Susie var nu saa bra at han kunde komme.
Vilde han se utover med det første?
«Er hun frisk igjen?))
«Nei!»
«Sendte hun dig?»
«Det kan jeg ikke akkurat si. Jeg ser hun
trænger dig.»
«Og saa kom du?»
«Høhø.»
Presten saa forskende paa ham. «Nu mener jeg
Guds visdom holder paa at mykne dit sind?
Underlige de veier han fører et menneske; først tok han
mor din fra dig; saa førte han din fromme hustru
like til dødens porte. Nu gir han dig hende tilbake!
Har du vet nok til at takke ham?»
«Kan du komme idag?)) spurte Peder med møie.
Prestens øine laa ufravendt paa ham.
«Det skal jeg. Og nu ber jeg dig huske, at der
hvor Guds Naade mottages i tro, virker den ti fold
til velsignelse.))
«Det er ikke jeg som er klein!» sa Peder tørt.
«Det var stygt sagt. For I to er ett. Naar det
ene lem lider, lider det andre med. Det kan være
for din skyld din kjære hustru har maattet
gjennem-gaa denne lidelse.))
«Det er en rar retfærdighet!« Peders ansigt blev
skjævt av haan.
Da reiste presten sig og kom til ham, la
haan-den paa akselen — stemmen lød smaatrøisom:
«Si mig, unge mand, hvad galt har jeg gjort dig?»
((Ingenting.)) Peder vred dørnabben om; fra fjæren
lød et lydelig knep.
«Da synes jeg ikke du opfører dig pent. Dengang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
