Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - «Fader, forlat dem —!» - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
282
«Pæsidenter!» sa Pete stolt og satte huven paa
igjen. Og nu var han sulten og vilde ha faren med
sig ind.
Som de kom ind, stod Susie med kurven paa
armen og skulde ut og gjøre kveldsrunden efter
eggene. Ansigtet lyste op i glæde:
«Bra dere kom nu, maten staar og venter, sæt
dere straks, jeg blir ikke længe.))
— Fælt til godveir ikveld I Peder satte gutten
fra sig og vasket sig. Han bad Jacob Fredrik slaa
i kaffen, han hadde lite om tid. Dermed satte han
sig tilbords og aat noen biter. Da han hørte hende
komme, reiste han sig, gik til kammerset og byttet
klær.
Susie kjek ind. «Skal du bort igjen?))
«Høhø.»
«Langt?» Hun kom helt ind; arbeidsskjorten han
hadde slængt paa sengen, hængte hun op.
«Til skolehuset.))
«Hvem taler ikveld?))
«Det vet du vel.»
((Hvordan kan jeg vite saant?« spurte hvin
troskyldig.
Peder svarte ikke.
((Ingensteds kommer jeg. Aldrig sier du noe.»
«Du var borte igaar. Jeg vet du vet hvad som
gaar for sig ikveld!« kom det dirrende fra ham.
«Ja ja,» sa hun fattigslig og blev staaende midt
paa gulvet. Og saa kom det langsomt og undrende:
«Er det saan det er ved Verdens Ende?«
Peder snudde sig braat, han var styg i ansigtet:
«Akkurat saan!»
Han grep trøien og gik. Paa veien bortover sat
han sammensunken i buggyhjørnet. Pludselig
reiste han sig og grep om karmkanlen: Gid der var
noe han kunde legge haand paa og rigtig kravmale!
Alle doningene omkring skolehuset vækket ham.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
