- Project Runeberg -  Fra de dybe Dale /
6

(1894) [MARC] Author: Henrik Cavling
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

6

„Møtringen sidder løs paa den Dreng. Enten
er han en Flab eller ogsaa er han et Geni."

„De skal faa se, han bliver Skuespiller," sagde
da sædvanlig Mester Frantzen og klappede sin egen
Dreng.

Da Ildtangen havde udtømt sit Arsenal, blev
Ordet givet til en lille Mand ved Navn Hylling, der
for mange Aar siden havde arbejdet paa Frantzens
Værksted, men nu drev en Hørkramhandel i sin
tidligere Mesters Gaard. Denne Taler stemte ikke
Tilhørerne gunstigt ved sit Ydre. Det kunde
nemlig ikke nægtes, at han var lidt skæv i Ryggen, at
hans store Hovede, med den flagrende Haartot, sad
lidt trekantet paa den tynde Hals, og at hans røde
Næse vidnede om, at han havde sine svage
øjeblikke. Men Hørkræmmeren var afholdt af Enhver,
der kendte ham, selv af Mester Frantzen, der blot
ikke kunde lide ham, naar han udviklede sine
yderliggaaende politiske Anskuelser. Hørkræmmeren
var nemlig Adelgadekvarterets mest indsigtsfulde
Politikus, og naar han deltog i dette Gilde, saa var
det væsenlig fordi han, som han ytrede, havde
fundet en usædvanlig politisk Jnteresse hos den
unge Svend.

Kaj smaalo, da han hørte disse Ord og tænkte
ved sig selv, at han i Grunden interesserede sig
mindre for Hørkræmmerens Politik end for hans
smukke Datter Anna. Det var nok for hendes
Skyld, han i sin Tid havde aflagt saa hyppige
Besøg i Hyllings fedtede Butik. Ja, Anna — han
rejste sig og forsvandt ubemærket mellem Træerne.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 20:21:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dybedale/0016.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free