Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
7
Hvor Udsigten dyb og blaa aabner sig mod
Fursøen, standsede han et Øjeblik betagen af en
Friluftsfølelse, der er stærkere hos
Værkstedsarbejderen end hos andre Haandværkere. Foran
ham laa det store Rum, hvori hans øje ikke kunde
finde Hvile, og rundt om ham smeltede Skov og
Mark og Sø sammen til et Billede, der betog ham,
saa han henrykt udbredte sine Arme —
„Aa, maa jeg" — udbrød Mathilde, der stille
havde fulgt ham, og nu fæstede en lille Skovblomst
i hans Knaphul.
„Tak, Frøken!" svarede Kaj, idet han kyssede
hendes Haand.
Den unge Pige blev lidt flov over denne uvante
ridderlige Hyldest, som Kaj ydede hende under
Paavirkning af, hvad han nylig havde læst i en
Roman. Hendes gennemsigtige hvide Haand fik
travlt med at udglatte en Fold, hun havde opdaget
paa den lyse Kjole, og glad var hun næsten, da
hun atter saa op og fandt, at Kaj var sprunget
over Bækken. Han svingede Hatten mod hende og
blev borte mellem Skovens Træer.
Med hastige Skridt fulgte han Vejen, der fører
ud mod Søen. I en af Villaerne, der ligger her,
boede Overretssagfører Jacobi, i hvis Hus Hyllings
Datter, Anna, opholdt sig, halvt som Tyende, halvt
som Selskab for Overretssagførerens eneste Datter,
Ritra.
Vejen, han gik, var paa den ene Side omgivet
af en Rugmark, paa den anden af en Syrenhæk,
der med sit Væld af Blomster duvede ud over
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
