- Project Runeberg -  Fra de dybe Dale /
24

(1894) [MARC] Author: Henrik Cavling
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

24

Hr. Kasserer! Hvor klang det ikke lifligt for
hans Øre! Han vilde blive valgt, faa Kassen i sin
Haand og se sit Navn i Bladet ved de aarlige
Generalforsamlinger. Det var det første store Skridt.

Omsider! Hver Fritime havde han da ogsaa
nu i to lange Aar anvendt paa at gøre sig
fortrolig med sit eget Fags Anliggender og med Partiets
hele Organisation. Han havde arbejdet i det Stille
og følte sig i Besiddelse af Kundskaber, der var
usædvanlige mellem Haandværkssvende. Af
Klogskab havde han holdt sig udenfor de offenlige
Møder, hvor der høstes Bifald, aldrig skabes
Position. Han havde følt, at det gjaldt om at komme
op indenfra og havde derfor ved alle mulige Midler
fremtvungen denne Regulativbevægelse, som vistnok
var en meget kedelig Bevægelse, men som dog nu
havde ført ham til et Maal.

Fordybet i disse Tanker var han kommet ud
til Søerne, hvor han standsede og tankefuld lod
Blikket glide hen over Himlen, hvis Millioner Stjerner
funklede og tindredre som Ønskerne funklede og
tindrede i hans Sjæl. Glad ilede han herfra til sit
Hjem.

Han boede paa en fjerde Sal i Meinungsgade,
i et lille Gaardværelse, hvis Møblement
indskrænkede sig til Seng, Bord og et Par Stole, et
overskaaret Pillespejl og en Reol, der var hængt op i
Klædesnorer. Det Hele gjorde vel et noget fattigt
Indtryk, og Luften der sivede ind fra Trappegangen
var lidt muggen, men da Kaj i Aften tændte Lyset,
syntes han, det straalede for ham i et sandt Palads.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 20:21:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dybedale/0034.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free