Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
60
og de oplyste Vinduer, og fra dem hørte han de
skadefro Hurra. Han følte, det blev tomt om ham
og indeni ham, at han havde tabt noget og — til
haml Tanken herom gjorde ham saa rasende, at
han ude af sig selv raabte:
9Gifte mig med Dig, aldrig" —
Han havde næppe udtalt disse Ord, før han
fortrød dem og vilde sige noget andet, men som
en Skygge var Anna gleden ud ad Døren. Han
stod endnu og stirrede efter hende i det sorte Gab,
da Nabokonen, iført Nattøj og med en tændt Lampe,
viste sig for Enden af den lange Gang og arrigt
spurgte, om han ikke vilde holde sine Tøser hos sig
selv. Saa smækkede han ærgerlig Døren i og kastede
sig paa sin Seng.
Det var ikke Anna, der beskæftigede ham, da
han atter kunde ordne sine Tanker. Nej, hvad der
beskæftigede ham var Tanken om, at inden 24
Timer vilde Mesterforeningen hovere, og at
Foreningens Formand var Emil Holm.
Slutte Strejken! Nej, det mest fortvivlede
Forsøg, der kunde gøres, skulde blive gjort for at
holde den, til Mestrene vred sig og tryglede om Forlig.
Og han stillede sig op ad Døren og ordnede Planen
til sin Tale.
Had og Hævntanker luede i hans Sjæl og steg
op i ham og formede sig til Ord og Sætninger.
Han blev reven med af denne indre voksende
Bevægelse og troede sig paa Tribunen, talte højt,
slog ud med Armene og gjorde vældige Kast med
Hovedet, da . . .
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
