Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
61
Idet luende Ild tændtes og lyste op mod ham
fra Øjnene blandt de lyttende Tilhørere, blev han
stum af Rædsel. Hvad var det han saa?
Forfærdeligt! En Skov, hvor Isen havde lagt sig flad og
hvid om nøgne Træer, og mellem Træerne
dødningehvide Mødre, flagrende med Børn paa Armene,
og Mødrene plukkede Snebær og stoppede dem i
Børnenes Munde, men Børnene var Lig, og Mødrene
begrov dem i den hvide Sne —
Det var grufuldt, dette Syn. Han vilde opgive
Talen, men Ord og Sætninger kom igen, og atter
saa han ind i Dødens Skov og mærkede, han
var ved at blive vanvittig. Han greb sin Hat og
flygtede ned paa Gaden. Det kølede og lettede.
Han flakkede hid og did i nogen Tid og vilde
vende hjem igen, men standsede ved Trappen.
Den var mørk og stank af muggen Luft. Saa
gik han tilbage og gav sig atter til at tænke paa
sin Tale, idet han vandrede rundt om Lygterne,
til det blev Dag.
Saa vovede han sig ind til Hørkramhandlen
for at søge Hylling, men Hørkræmmeren havde
ikke været hjemme sidste Nat. Han traf ham vel
i Dagens Løb, tænkte han, og gik til Arbejdet, der
ventede ham i den forgyldte Laas.
Her fandt han hvert Rum fyldt til sidste Plads,
og Arbejderne synlig i den største Spænding. Hvad
vilde der vel ske paa Mødet ? Man hviskede
ængsteligt i Krogene, spurgte og lyttede, men ingen vilde
give Svar.
Aftenen kom, og længe førend Mødets Be-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
