Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
88’
heden, der blev vildere og vildere, fortsattes nogen
Tid, indtil den tømte Ligkiste omsider benyttedes
som Guldstol. En bleg ungdommeligt udseende
Journalist, bekendt for sine vilde Streger og for
sine vittige Føljetoner, som han signerede Mirabeau,
blev baaret rundt og sluttelig sat op paa Bordet,
hvor han staaende i Kisten, med et fyldt
Champagneglas i Haanden, henvendte sig til den
ellevilde Kreds.
Han talte:
„Gentlemen of Danaidernes Kar! Hvorfor
sukker I ved Synet af de tomme Flasker? Er ikke
disse Plasker Døgnskribentens skønneste Symbol!
Et Knald, et Væld og saa en Rus, der spredes for
de lette Vinde. Dejlig at høre er dette Knald,
vidunderlig at føie denne Rus og skøn den Tanke, at
hvad vi drømmer, elsker og lider, det vejres bort af
Vindene, spredes i de tusinde Sjæle og lever der et
flygtigt Nu, medens Filosofferne, Digterne og
Taa-berne, der arbejdede for Evigheden, mugner i det
støvede Bibliotek. Saa stænker jeg da
Champagnen over denne Kiste. Læg mig i den, bær mig
bort og sæt mig ude i den lysegrønne Skov, hvor
Nattergalen synger" —
Taleren vaklede, Ilden sluktes i hans store
brune øjne, men kun et Øjeblik Saa lyste de paa ny
som Blinklyr. Han havde faaet et af sine vilde Indfald.
„Old boys" fortsatte han i en anden Tone.
„Det er ikke ubekendt for Jer, at jeg har forbavset
et og andet Menneske i mit Liv, men indtil Dato
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
