Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
93
kirke. Saa sprang de af og løb en Genvej, men
Mirabeau løb hurtigst, og naar Ferdinand endelig
naaede Laagen bagved Præstegaarden, fandt han sin
Kammerat hvilende i Moderens Favn.
Saa blev de Studenter og følte, de havde for
meget Livsmod til den stille Embedsgerning. De
drømte, og de digtede, og de nød al Døgnets Lykke,
indtil de forvirredes og forsvandt i Tummelen.
Og Ferdinand græd ret inderligt, medens
Assistenten knækkede Blomsten af en lille Rosenbusk,
der stod i Vinduet, og lagde Rosen paa den Dødes
Bryst.
Han var død af Hjerteslag, erklærede Lægen,
en Erklæring, han dikterede for Professoren, der
forfjamsket løb omkring og noterede Løst og Fast,
for at intet skulde mangle i hans Referat.
— Kaj, paa hvem disse hurtigt skiftende
Optrin havde gjort et dybt Indryk, fulgte ikke efter
Rustvognen, da den kørte bort med Mirabeau. Han
gik ind i en af Sidegaderne, hvor Solen skinnede,
men hvor Nattens Kølighed endnu laa lejret mellem
Murene.
I Tanken gennemgik han alt, hvad han havde
oplevet denne Nat. Den første muntre Stemning,
Talerne, Sangene, den lette Rus, Soldet, Orgiet,
den kaade Spas og endelig Døden, der var kommet
bag paa disse letlevende Solderister og havde bøjet
dem i Knæ.
Ilfærdige Koner fløj forbi ham med Aviser.
Han købte én og saa, da han lod Øjet løbe hen
over den, en Artikel undertegnet Mirabeau. Han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
