Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
135
digt Billede af et Menneske, jeg ikke kender." Og
idet hun ubevidst tegnede det Billede, der
beskæftigede hendes Tanker, vedblev hun: „Ham tænker
jeg mig som en fremmedt udseende, elegant
paaklædt Herre med et mørkt, næsten blankt,
omhyggeligt plejet Haar, lille mørkt opaddrejet Overskæg,
blegt udtryksfuldt Ansigt og en let, fornem men
urolig Gang."
De to Veninder kom tilfældig til at se hinanden
ind i øjnene, og uden at de vidste Grunden følte
de en sælsom Uro. Det var, som om de havde
set det samme Menneske og haft det samme Navn
paa Læben. Der blev en Pavse, en uforklarlig og
uhyggelig Pavse, som Ritra først gjorde Ende paa,
da hun rejste sig og gik hen i Krogen for at se
til Drengen. Men han havde endnu ikke glemt den
sorte Fletning. Næppe saa han Ritra komme hen
imod sig, før han sparkede og udstødte
gennemtrængende Skrig.
Det var dog besynderligt med den Dreng!
Ritra følte sig ganske underlig til Mode og aandede
først friere, da hun atter gik paa Gaden. Naa, det
med Drengen stammede vel fra Tænderne, og idet
hun besluttede at forsone ham med en Foræring
og efter moden Overvejelse bestemte sig for en
rigtig fin Rangle, satte hun sig i en Omnibus, der
førte hende ind til National. Herfra spadserede hun
til Kristianshavn Vold.
Hun havde aldrig før set dette hyggelige
Interiør og løb nysgerrigt op paa en af
Bastionerne, hvorfra Udsigten vid og landlig aabnede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
