Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
143
„Undskyld, Frøken, at jeg forstyrrer Dem i
en interessant Roman," sagde Kaj og satte Køjen
i en svagt gyngende Bevægelse.
„Jeg er ikke utilfreds med at blive afbrudt,"
svarede hun og lukkede Bogen. „Zola har aldrig
været min Forfatter. Det er egentlig først nu, da
han er gaaet over i Historien, at jeg studerer ham
som Fænomen."
„Det er altsaa alt, hvad man opnaar hos Dem,
Frøken, saafremt man er saa heldig at gaa over i
Historien?"
„Nej, Dem vil jeg vistnok dømme noget
mildere," svarede Agnete, „for selvfølgelig har De
vakt alle mine blidere poetiske Følelser, siden De
er optraadt i Figaro som „Havmanden".
At Agnete havde forstaaet denne Symbolik,
smigrede øjensynligt Havmanden. Derimod
virkede det kølende paa ham, da hun ligegyldigt
tilføjede:
„Men agter De at føre mig til Havsens Bund,
maa jeg straks anmode Dem om Respit til efter
Middagen. Det er nemlig en af mine aarlige
Festdage, første Gang vi faar Artiskok. Maaske gør
De os den Ære?"
Kaj takkede. Han skulde ind med Toget Kl.
6 og havde blot i Forbigaaende villet hilse paa
Familien.
„Fader og Moder er ude paa en Køretur,"
sagde hun og rejste sig af Køjen. „Naar Artiskokken
ikke frister Dem, har jeg ikke andet at byde end
mit Følgeskab et Stykke ind igennem Skoven."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
