Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
148
Han svarede derfor spøgende, at hans Formaal
var at glæde Læserne, gavne Aktionærerne og
behage Gud i Himlen.
Og saa talte de om andre Ting.
Men nogle Dage senere kom de ind paa samme
Emne, og som om Spørgsmaalet ikke synderlig
interesserede Agnete, ytrede hun:
„Jules Girardin sagde de berømte Ord: Le
journalisme méne ä tout pourvu qu’on sait
le quitter å temps. Han havde hermed villet
sige, at den forgængelige Avis, der læses og
glemmes, ikke selv er et Formaal, men kun er et
Redskab til Opnaaelsen af Formaal. Gjaldt nu dette i
et Kulturland, hvor Pressen var en gammel
Institution, gjaldt det meget mere i et Land, hvor
Publikum havde den Opfattelse af Bladene, at deres
fornemste Opgave var at bringe Dagens Nyt. En
Mand, der vilde noget, brugte et Blad. Han lod
sig ikke bruge af et Blad."
Disse Ord tumlede længe om i Kajs Tanke.
Ja. En vis Karriére havde han jo gjort, men nu
stoppede det. Han befandt sig paa et dødt Punkt.
Og han grundede og pønsede og lod Tanken
følge de utallige Traade, der knyttede Figaros
mange Penne sammen til et Hele, og langsomt gik
det op for ham, at det var de usynlige Medarbejdere,
Videnskabsmændene, Æstetikerne og Børsmændene,
der holdt i Traadene. Han og de andre, der sled
sig op i Døgnets Smaating, udførte egentlig kun
den støjende Musik.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
