Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
166
saa han de kendte Ansigter, som mindede ham
om de Aar, der syntes ham saa fjerne, men som
maaske netop derfor stod for ham som de
lykkeligste i hans Liv. Hvem af disse unge Mennesker,
tænkte han, kommer nu om Morgenen og tænder
Ilden under Værkstedets lille Kedel? Laver han mon
selv sin Kaffe i et lille Blikapparat og drikker den,
naar han faar Lavetten? Mon Mathilde ogsaa
smilte ned til ham, naar hun op ad Dagen vandede
Blomsterne i sin lille Have? Stakkels Pige. Nu
havde de vel taget alle hendes Blomster og lagt
dem paa den sorte Kiste —
Kaj stod nedsunken i saadanne vemodige
Betragtninger, indtil Talen og Sangen var tilende, og
Svendene varsomt løftede Baaren op og bar den
ud til Graven. Han fulgte med og kom undervejs
til at gaa ved Mester Frantzens Side.
Mesteren rakte ham sin Haand og sagde:
„Tak for Deres smukke Krans!"
De vekslede nogle Ord, og Kaj bad Mathildes
Fader sige Du til ham ligesom i gamle Dage."
„Nej, det gaar vel ikke," svarede Mesteren,
„nu er De jo en berømt Mand."
Præsten forrettede Jordpaakastelsen, og Svendene
trak langsomt hen i en Beværtning.
Kaj saa efter dem, idet de halvt som i
Undseelse beskrev en stor Bue udenom ham. De troede
vel, at han ikke vilde kendes ved dem. fordi han
var klædt i denne lapsede Dragt.
Han blev vemodig stemt og vendte sig mod
Graven, der laa med duftende Roser i den gule Sol.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
