Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
167
Hun, der hvilte her, havde dog lige til det sidste været
som et Baand mellem ham og hine stille Dage.
Nu brast ogsaa dette Baand.
„Tak for, at De kom herud!" sagde Mester
Frantzen, der med Taarer i Øjnene gik og ordnede
og puslede ved Graven, som om han vilde gøre
det rigtig hyggeligt for Datteren dernede. „Tak
for, at De kom herud! Mærkeligt nok talte Mathilde
om Dem, lige som hun døde. Det var
besynderligt. Hun rejste sig i Vildelse og raabte: Fader,
ser Du Blomsterne og Træerne, og ser Du Kaj
gaa bort derhenne i det klare Sollys" —
Kaj kunde nu ikke længer skjule sin Bevægelse.
Med bortvendt Ansigt trykkede han Mester Frantzens
Haand og kastede et sidste Blik paa Datterens
Grav.
— Han sad atter i sin Droske og saa’, idet
han hurtigt kørte gennem Gaderne, diskuterende
Grupper samlede foran Valgplakaterne, der var
opstaaede rundt om paa Murene. Trykte Opraab
uddeltes blandt de Spadserende. Hele Byen syntes at
være i Bevægelse.
Paa Trappen til Kontoret mødte han sin
Redaktør, der standsede ham og i en paafaldende gnaven
Tone ytrede, at Bladets Aktionærer var blevet mere
og mere betænkelige ved hans yderliggaaende
Politik. De sidste Numre af Figaro havde jo mindst
været lige saa voldsomme som Lavetten. Sejrede
Oppositionen ikke, vilde Bladet utvivlsomt faa et
slemt Knæk.
De samme Betænkeligheder havde Oraklet ofte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
