Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
174
bestod af en net Salon med Sovekammer. Døren
mellem de to Værelser stod halvt aaben, men
hverken Kaj eller Ritra lod, som om de bemærkede
denne Dør. De iførte sig hurtigt deres Overtøj og
gik Arm i Arm ned igennem Skoven.
Her var der paa en aaben Plads oprejst en lille
Sangtribune, hvorfra et Par alvorlige Dalkuller
fornøjede Hveenboerne med nationale Sange. Kaj og
Ritra, der havde taget Plads blandt Tilhørerne,
deltog i Bifaldet for den første Dalkulle, men da
den anden, en høj, mager Pige, viste sig i kort
Kjole, tynde Ben og indadvendte Tæer, brast Ritra
i en overgiven Latter, som smittede Kaj, men
fornærmede det andægtige Publikum. De lattermilde
Rejsende bukkede sig derfor ned og stoppede deres
Lommetørklæder i Munden, men næppe saa de op
igen, før Latteren paa ny tog Magten fra dem og
det i den Grad, at de skyndsomt maatte løbe ud i
Skoven, hvor de nu halvt kvalte skoggerlo, saa
Fuglene opskræmte flagrede om imellem Træerne.
Da de saa ikke kunde le mere ad den lange, tynde
Dalkulle, lo de ad de vrede Tilhørere, og endelig lo
de ad hinanden, hver paa sin Side af et Træ.
Aldrig havde nogen af dem let saa hjerteligt, og de
holdt først op, da Ritra raabte:
„Lad os fange Oldenborrer!"
Sum, Sum! Med deres Lommetørklæder
flagrende om Haanden, løb de ud over Græsmarkerne,
hvor lette, hvide Taager bølgede i Maaneskinnet.
Sum, Sum! De fløj afsted, klappede i Hænderne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
