Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
211!
dette Had. Inderst inde indrømmede han
Modstanderen alt for meget, og han var ikke blind for
Meningsfællernes Fejl. Tit stod de for ham i et
komisk Skær, og dette var ham et Bevis mere for,
at han ikke var Politiker. Men det var jo ikke
muligt at komme frem i Pressen uden gennem
Politik!
Han sank dybere ned i Sofahjørnet og
bemærkede ikke, at Cigaren sluktes i hans Haand, og at
Larmen voksede udenfor paa Gaden. Vage,
sønderrevne Stemninger bølgede i hans Sjæl.
Hvor erindrede han ikke fra sin tidligste
Ungdom hine ildfulde Frihedens Forkyndere, der henrev
Masserne og ogsaa kom til en Begejstring, der indtil
dette øjeblik gav Genlyd i hans Sjæl. Men nu var
det kun svage Reminiscenser. Magten sad
urokkeligt paa Rettens Plads. De gamle Frihedsmænd
var blevet trætte, eller de var døde eller de var
løbet over til den anden Side. Og godt var det,
at de var borte, for deres Ord lød tilsidst som
slidte Melodier. Og hvad de havde gjort, lod sig
ikke gøre om igen. De Unge smilte nu vantro, naar
en af deres egne bragte Uro i det grønne
Andemad, der havde lagt sig over Tudsedammen. Hvad
Under, at det Hele fik et komisk Præg. Thi den
sure Dam blev ikke forvandlet til en brusende Flod,
og Tudserne blev ikke forvandlede til Foreller, selv
om man idag sejrede ved Valget. Vandet var nu
engang raaddent, og det vilde vedblive at være
raaddent i en uoverskuelig Række Aar.
Hemmeligheden var jo den, at de, der havde Magten, ved-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
