- Project Runeberg -  Fra de dybe Dale /
189

(1894) [MARC] Author: Henrik Cavling
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

211!

blev at beholde Magten. Hvad i Alverden nyttede
det saa at gøre Opposition!

Nej, naar man ikke vilde dø af Tæring var
der ikke andet for at gøre end at kvække med
de andre Tudser —

Han rejste sig, strakte Lemmerne og saa sig
i et Spejl, og til sin Overraskelse fandt han i Spejlet
Billedet af en elegant paaklædt yngre Mand. Det
svarede kun lidet til Billedet i hans Indre, thi det
var Billedet af en Olding. Syg og træt forlod han
Kaféen og banede sig en Vej igennem Vrimmelen
til Figaros Kontor.

Her fandt han Lokalerne overfyldte af
Mennesker, han ikke kendte. Det var med Nød og Næppe,
han omsider øjnede Læskes forskrækkede Ansigt
inde i den tætteste Vrimmel. Den gamle
Redaktionssekretær oplæste Telegrammer, besvarede mundtlige
Forespørgsler og konverserede videbegærlige
Abonnenter gennem Telefonen. Det var da ikke
underligt, at han endnu ikke havde faaet Tid til at
besørge Konen med den løbske Hest og Manden med
det brækkede Ben.

Kaj trængte sig med Møje ind i Sideværelset,
hvor Referenterne tumlede med Talerne,
Afbrydelserne, „Hør"erne og „Bravo"erne. Naar nogen
afbrød dem, raabte de Hold Kæft! Den ligblege
Reporter, som netop satte en Rekord, arbejdede i
Skjorteærmer og med Hatten bag ad Nakken. Mindre
optaget af alvorlige Forretninger var Ferdinand, som
afvekslende holdt politiske Taler, konverserede Konen
med den løbske Hest, puslede med Kognaksflasken,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 20:21:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dybedale/0199.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free