Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
215
ragede frem i Vognmylret. Kokotte-Ekvipager og
Hyrevogne jog afsted i alle Retninger. Ryttere
galoperede paa deres Heste, og Fodgængere sloges om
at komme ind i Omnibusserne. Kaj forstod ikke
alle disse Menneskers Travlhed. Hvorfor blev de ikke
staaende, maalløse af Beundring over dette
Sejers-monument, der løftede sig, trodsigt triumferende, som
var det selve selve Marseillaisens Toner, der steg
mod Himlen i Granit!
De var kommet til Boulogneskoven og lod Vognen
køre ind i Allée de Longe hamp. Gulblegt Solskin
badede Akaciernes fine Løv, der fornemt
indfattede den evige Strøm af Ekvipager, Ryttere og
Fodgængere. Det hele uvante Billede af en
Verdensstads mondaine Liv betog Kaj.
„Hvem der altid kunde leve i Paris!" raabte
han og lagde Haanden paa Agnetes Arm.
Hun skød lemfældigt Haanden bort og bad
Kusken køre dem til St. Cloud.
Her hvor Seinen gul og bred snor sig mellem
Skoven og de maleriske Høje, satte de sig paa en
Terrasse. Agnete syntes glad og sagde med en
Varme, der var hende fremmed:
„Da jeg som ung Pige boede paa et Pensionat
i Passy, gik jeg hver Søndag Morgen herud til St.
Cloud. Det var mine bedste Timer. Skoven laa saa
hemmelighedsfuld i disse blaalige Taager, vi ikke
kender hjemme, og Fuglene sang saa hjerterørende for mig
i den dybe Fred. Jeg var til Mode som en Nonne,
der iler bagom Klostermuren til et Stævnemøde."
„Maaske gik De til et saadant?"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
