Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
223
økse, og til Trods for en voldsom Kraftanstrængelse
sank han i Knæ.
Bøddelen, en lille halt Embedsmand, der var iført
høj Hat og ulastelige Glacéhandsker, rakte ham sin
Haand og ledte ham hen til Retterstedet, hvor
Fængselspræsten traadte frem for ham med et Krucifiks.
Men da Anarkisten saa’ dette, skød hans øjne
Lyn. Han spyttede paa Frelserens Billede og
raabte:
„Gaa til Helvede — forbandede Præst!"
Det blev hans sidste Ord. I næste Nu havde
Rakkerknægten grebet ham i Nakken, bagbundet
ham og lagt ham under øksen, der langsomt hævede
sig, blinkede og faldt — og medens
Municipal-gardisternes Trommer rørtes, trillede et
Menneskehoved med opspilede øjne ned i Kurven, og man
saa’ en Stribe rødt, idet Legeme og Hoved lynsnart
kastedes ind til Anatomerne, og Pøbelen stormede
hen til Retterstedet og dyppede Lommetørklæderne
i det friske Blod.
Dybt grebne af dette Skuespil var Kaj og
Agnete steget op paa en af Højene bag La Roquette.
Her stod de i nogen Tid og saa’ i Tavshed ned
paa den uroligt slumrende By, hvis Spir og Kupler
fantastisk straalede over Husene i Morgenens
gennemsigtige Taager.
„Naar De nu skriver hjem til os," sagde hun
og pegede ud over Tagene, der laa foran dem som
en uhyre størknet Brænding, „husk da, at
Modsætningen dérnede mellem Rig og Fattig har
tilspidset sig som Modsætningen mellem Kultur og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
