- Project Runeberg -  Fra de dybe Dale /
234

(1894) [MARC] Author: Henrik Cavling
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

234

staaende Vindue. Asyldrengenes Anfører havde
imedens faaet Frakken paa og stod nu ved Laagen,
rejsefærdig med et Griffel i den ene Haand.

Han var net paaklædt med mørke
Knæbenklæder, en lille graagul Frakke og paa Hovedet en
skotsk Hue. Om Halsen havde han et rødt
Silketørklæde, der flagrede i Solskinnet og kastede et
flatterende rødt Skær henover det lille friske
Barneansigt.

Da de var kommet ind i Frederiksberg Have
og spadserede i den svale Skygge, bøjede Kaj sig
pludselig ned, lagde Armen om sin lille Ledsager
og kyssede ham heftigt. Men Drengen, der blev
bange, gav sig til at græde, og lagde afværgende
Hænderne for sin Mund.

„Vær ikke bange, kære Dreng. Jeg skal ikke
gøre Dig noget Ondt," sagde Kaj, der blev
underlig til Mode ved at mærke Barnets Angst. „Lad os
nu skynde os at komme hen til Kagekonen."

Kagekonen! Ved dette Trylleord glemte
Drengen straks sin Frygt.

„Hvis jeg selv maa vælge, tager jeg en
Sukkerstang," raabte han og sprang afsted med
glade Hop.

„Ja, Du maa gerne vælge."

„En Sukkerstang med hvide Striber?"

„Ja, med hvide Striber."

„Ah!" gottede Drengen sig, som om han
allerede smagte Sukkerstangen, „det skal jeg fortælle
Moder!" Og ellevild af Glæde sprang han ind paa
Græsplænen og galoperede rundt paa sine smaa Ben.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 20:21:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dybedale/0244.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free