Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
236
Drengen stillede sig op og uddelte Rollerne
med Betænksomhed:
„Hunden, som løber dér, er Lamaerne, og
Fuglen, den deroppe, den er Pappegøjen Pol. Men
alle I véd slet ikke af, at jeg er Robinson, for jeg
er jo slet ikke kommet i Land endnu, men nu
lader jeg, som om jeg faldt i Havet og blev kastet
op paa Klippen."
Men i det samme udstødte han et lille Skrig
og krøb i Land paa alle Fire. Han havde i sin
Ivrighed sat det ene Ben i Vandet lige op til
Knæet.
Kaj ilede den betrængte Robinson til Hjælp og
fik ham op i Græsset. Her befriede han ham for
hans Sko og vred hans Strømper under saadanne
frygtelige Grimasser, som man kunde vente sig af
Fredag. Endelig bøjede han sig ned og kyssede
Drengens Fod.
„Hvorfor kysser Du mit Ben?"
„Det er af Ærefrygt for Robinson."
Drengen rejste sig og saa eftertænksomt ned
paa Kaj, der hjalp ham Strømpen paa, og spurgte:
„Hvad er Du virkelig for en fremmed Mand?"
„Jeg er, som Du selv har sagt, den vilde
Fredag, der er kommet for at blive hos Dig paa
den øde 0."
„Ja, men jeg vil da rigtignok hjem igen til
Moder."
„Selvfølgelig, min Dreng. Tag dit Sukkergodt
og lad os gaa!"
— Kajs Hjerte bankede, da han ved sin lille
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
