Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
238
Kristen pludrede og lo og forstyrrede dem med
tusinde Uglspilstreger, medens Anna stilfærdigt
fortalte om sin Faders Død og om de lykkelige Timer,
hun havde levet sammen med den lille Dreng.
Først da Aftenens Skygger lagde sig over
Lysthuset, rejste de sig og gik hjem. Saa stod
de paa Kong Georgs Vej og skulde tage Afsked.
Men Drengen trak i Kaj, der ogsaa havde ondt
ved at løsrive sig fra sin lille Ven. Han maatte
med op for at se ham gaa i Seng.
„Hvor nydelig, han dog er klædt 1" sagde
Faderen og saa beundrende paa de smaa
Klædningsstykker, Moderen ét for ét ophængte i det
brune Skab.
„Ja, vi har jo ikke lidt nogen Nød i disse
Aar," svarede Anna, „Ritra har skaffet mig rigeligt
og godt betalt Arbejde, og for de Penge, Du har
sendt mig — ja for jeg antager, at Pengene kom fra
Dig -— har jeg kunnet klæde Drengen som en Prins.
Nu laa han i sin Seng med foldede Hænder,
og Kaj hørte ham i barnlig Fromhed læse
Aftenbønnen:
„Jeg er træt og gaar til Ro,
lukker mine Øjne to,
sé, o Gud, i Kærlighed
til mit ringe Leje ned.
Godnat i Jesu Navn!"
Saa vendte han Hovedet bort og sov pludselig
ind, som et Lys, der slukkes.
Længe stod Forældrene bøjede over Sengen,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
