Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
243
med tilknappet, tynd Figurfrakke, korte slubrende
Bukser og med et halvt komisk Ansigt, hvori
Lidelser og Ulykker havde draget mørke Fuger, og
hvori man havde Vanskelighed ved at faa fat i det
forskræmte Blik.
Da Kaj en Dag gik paa Nørrebro, havde han
i denne ynkelige Skikkelse genkendt Ildtangen og
havde bedt ham komme op paa Adresse-Tidendes
Kontor. Her fortalte Mester Frantzens gamle Svend,
at han var bleven gift og havde 3 Børn, der
ligesom hans Kone og ham selv var ved at dø af
Sult.
Han beklagede sig dog ikke, men gentog blot
nu og da: „den er sgu gnaven," idet han drejede
sin bløde Filthat mellem Fingrene.
Kaj gav ham et Par Kroner og lovede at
udbetale ham en vis Sum om Ugen, saafremt han
hver Aften vilde komme op og afgive en Rapport
om, hvad der var foregaaet i de Strejkendes
Forsamlinger.
Ildtangen blev betænkelig ved dette Forslag og
sagde, idet han gjorde et Forsøg paa at rive Hatten
tværs over:
„Det er nok et Slags Spioneri!"
„Kald det, hvad De vil. Har De ikke Lyst,
faar vi vel en Anden."
„Ja, det er vist det sikreste," sagde Ildtangen
og forsvandt hurtig ud ad Døren, idet han temmelig
højt mumlede:
„Føj for hede Helvede!"
Men næste Aften kom han igen. Han havde
16*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
