- Project Runeberg -  Fra de dybe Dale /
259

(1894) [MARC] Author: Henrik Cavling
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

259

en Stol. Hun rejste sig, altfor langsomt syntes de
forfærdede Forældre, og gik hen til Sengen, kastede
et prøvende Blik paa Drengen og trykkede endelig
paa et elektrisk Ringeapparat og raabte:
„Operation!"

Hvad der nu foregik, bøjede Forældrene i Knæ.
Alle Rædsler samledes i denne Hospitalsstue. Blodet
styrknede om deres Hjerter, da Lægerne traadte
ind og kastede Drengens Dyne bort. Anna stirrede
vildt hen for sig, og Kaj vilde vende sig, vridende
sig i Smerte, men en Dæmon, han ikke kunde
modstaa, tvang hans øjne til at følge Lægernes
Bevægelser. Nu greb de det lille nøgne Legeme,
lagde det paa et Bord, og idet Anna udstødte et
hjerteskærende Skrig og besvimet tumlede om i
Sygeplejerskens Arme, funklede Instrumentet gennem
Lysskæret, ramte Barnets Strube og aabnede Adgang
for et blinkende Rør, der kom til Syne i en piplende
Plet Blod. Og Lægerne lagde igen det lille
viljeløse Legeme hen paa Sengen, og Kaj saa dem
pakke deres Instrumenter sammen og saa deres
hvide flagrende Kapper glide gennem Stuen og
hørte dem veksle nogle Ord med Sygeplejersken
og sige:

„Glædelig Jul!"

Ak ja, det var jo Juleaften. Børnenes Fest,
da en god Fader glædestraalende dansede omkring
Juletræet med sin Dreng. O, hvilken Lykke for
Enhver, der paa en saadan Aften ejede Hjem, Hustru,
Juletræ og Barn!

ir*

L



<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 20:21:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dybedale/0269.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free