Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
262
et Juleselskab og før han gik til Ro vilde se,
hvorledes det stod til. Han havde fattet Godhed for
den lille raske Dreng, tilføjede han, og nu saa han
paa ham og vekslede et Par Ord med
Sygeplejersken og gik igen, lidt hurtigt syntes Kaj, og uden
at have givet den ulykkelige Moder Haab.
Maaske var der intet Haab.
Der blev saa uhyggeligt stille i den trange
Hospitalsstue. Gassen snurrede i de revnede Glas,
og Sygeplejersken stod som et Voksbillede ved
Fodenden af den lille Seng.
Hun havde sine øjne stift hæftede paa Drengen,
der paa ny vred sig i et Krampeanfald, og paa
hans Ansigtstræk, hvori der nu foregik en
Forandring, som betog Kaj med Rædsel. Det var,
som om Barnet paa Evighedens Rand sprang frem
i Aar, voksede i Længde, fik Fuger, Skygger og
Knokler i de bløde Træk, der — o Rædsel over
Rædsel! — forvandledes og ældedes og nu traadte
frem imod dem som et spejltro Billede af den
forfærdede Faders Træk.
„Almægtige! Det er ikke mit Barn!" raabte
Moderen, da Drengen langsomt vendte sig og med
bristende, bønlige Øjne saa sig om og sagde: —
„Hvor er jeg nu — se de klare Vinger.
Moder" -
Anna var sunket ned ved Sengen i en hulkende
Bøn til Gud, og hun fandt Kraft i Bønnen. Et
Glimt af Haab lyste i hendes Blik, da hun igen
hævede Hovedet og sagde:
„Kaj, bed om Frelse for vort Barn!"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
